Hvis I kommentere, vil I så ikke også gerne lige fortælle, om den opfylder genrekravene?
Efter at have læst artiklen om det stigende selvmordsforsøg blandt unge piger i alderen tolv til tyve blev jeg ikke engang chokeret eller overvældet. Jeg synes, det har været tydeligt, at det det snart ville stige, men selvfølgelig er det virkelig skræmmende. Jeg synes især, det er forfærdeligt for de efterladte familier, hvis datter eller søsters selvmordsforsøg rent faktisk virkede.
Nutidens Danmark i teenagernes verden bygger meget på at have det rigtige tøj, det perfekte ansigt og det perfekte hår, de perfekte venner eller den nyeste mobiltelefon. Det anderledes vil ikke accepteres hos de populære. Jeg tror, det er det, der har ødelagt de stakkels pige, der er gået hen og fundet selvmord som den eneste løsning. Forældrene kan sagtens gå og tro, at deres skønne datter har det fantastisk og vidunderligt, men inderst inde kan hun jo være ødelagt. Unge piger kan have et dårligt forhold til forældrene og ikke have lyst til at fortælle om de problemer vedkommende så har i skolen eller andre steder. Hvis det først kommer så langt ud begynder det at se sort ud. Hvis man ikke er accepteret i skolen, kan man hurtigt få et psykisk knæk. Det kan også være ens forældre, der er problemet. Børn i alkoholiker familier kunne også nemt gå hen og blive en af de næste, der ender på hospitalet indlagt for overdosis af panodil-piller.
Det er forfærdeligt, at først nu er der blevet gjort noget alvorligt ved det. Ved at forbyde unge under atten at købe pillerne, stopper de panodil-pigerne. Men jeg er sikker på, at så nemt slipper de ikke. Pigerne kan hurtigt finde andre måder at begå selvmord på. Panodil er blot den mest smertefri måde, men hængning eller dødelig cutting vil bare blive udbredt i stedet. En ud af ti af Danmarks piger har skåret i sig selv. Cutting er den mest udbredte form for selvskade, men man må endelig ikke forveksle slevskade og selvmord. Begge tingene kan være et råd på opmærksomhed, men selvskade gør det mest for at klare sig igennem livet. Dem der begår selvmord giver simpelthen op.
Jeg synes virkeligt, det er vigtigt at hjælpe dem, der har prøvet selvmordsforsøg. Mere end fyrre procent begår selvmordsforsøg igen efter den første gang, det må være tegn på, at vedkommende ikke har fået hjælp nok. Det er utrolige, at de bare kan lade det ske?
Hvis en jeg kendte eller stod nær havde begået selvmord i går, havde omtale nok været skyld i endnu et. Jeg ville ikke kunne leve med tanken, om at en jeg kendte havde haft det så dårligt, og at jeg kunne have gjort noget ved det, hvis jeg bare vidste. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man får snakket om sine problemer så snart, der er noget, der knager. Jeg ved godt, jeg selv siger det, men jeg har da også enormt svært ved at snakke om mine problemer, men jeg er ikke kommet så langt, at selvmord har været den eneste udvej. Jeg har fundet måder at overleve på.
Nu ville jeg blot ønske, at jeg kunne hjælpe andre med de tanker, der kan hive stikket ud af deres liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar